CMorell's A-kuld.

7 hvalpe født 17. marts 2024

VALG AF HANHUND


Valget af hanhund er faldet på Glamsø's Claes, som er ejet af

Stine Zachariassen.


Claes er en ung, flot hanhund, som er rigtig dygtigt trænet.


Han er en aktiv "jagtgolden", ligesom Una, og deres kuld bliver derfor meget egnet som jagthunde. Både Claes og Una er selvfølgelig også dejlige familiehunde, men hvalpene vil kun blive solgt til familier, som med sikkerhed ved at de skal bruge en aktiv jagt- eller hundetræningshund.


Se på det vedhæftede dokument her på siden, for at se det fiktive stamtræ hvalpene får.

12. maj 2024: Alle hvalpe er i dag flyttet hjemmefra.


Hjemmesiden opdateres ved lejlighed omkring hver enkelt hvalp.

27. marts 2024

Alle hvalpene trives så godt! De spiser store måltider og lægger sig til at sove. Vi får engang i mellem besøg af gode hjælpere, som meget gerne er med til at veje hvalpene. Det er rigtig hyggeligt.

Una er begyndt at ville være længere og længere tid væk fra hvalpene nu, hun keder sig nok lidt. Så er det godt at vejret er til at være i haven.


De har fået deres stamtavle-navne:

Agger, Anakin, Arne, Aslan, Avi, Ahsoka og Aya.

19. marts 2024

Alle hvalpe spiser, sover og prutter, fuldstændig som sunde og raske små unger skal. De tager hver især lige så stille på, og virker til at trives. Der er for det meste stille i kassen.


Una er også begyndt at "turde" være lidt mere uden for kassen nu, men passer virkelig på sine babyer. Hun har lidt mere lyst og overskud til selv at gå på toilet og spise nu, det havde hun ikke i går. Hun ryger dog ligeså hurtigt ind til hvalpene, som hun løber ud og tisser ;-)


17. marts 2024

Søndag formiddag kom 7 hvalpe til verden. 4 drenge og 3 piger. De 4 drenge kom først, og jeg må være ærlig at sige jeg nåede at blive ret nervøs for om der overhovedet ville komme nogen tæver.


Una klarede fødsel til UG, og alle hvalpe var ude og suttede lystigt mælk i sig da det hele var overstået. 2 timer og 13 minutter gik der fra den første hvalp til den sidste hvalp var født.


10. marts 2024:

I dag er der 7 dage til Una har "termin".


Der er taget røntgenbillede og der er 7 hvalpe i maven på hende.

Nu venter vi bare :-)